Skip to the content

Om FoodLab

Bliv klogere på produktudvikling

Foodlab er et website, der kan inspirere elever på mellemtrinnet og i udskolingen til at arbejde med innovation – i dette tilfælde udvikling af forskellige produkter el. produktidéer til detailhandlen.

Til læreren

Websitet skal fungere som både et undervisningsmateriale og en lærervejledning på én og samme gang. Der findes ingen bøger el. hæfter - kun elevark og enkelte lærerark til undervisningsmaterialet, som ligger som pdf-filer på de relevante sider samt nedenfor.

Formålet med Foodlab er at skabe et kreativt laboratorium uden for skolen, hvor det lokale supermarked inddrages som alternativt læringsrum. Eleverne skal ud fra aktuelle problemstillinger arbejde innovativt og udvikle konkrete løsninger indenfor temaerne økologi og sundhed.

Målgruppen for undervisningsmaterialet er mellemtrinnet til udskolingen og forløbene er velegnede til initiativet åben skole i tilslutning til tilvalgsfaget i madkundskab og/eller faget innovation & entreprenørskab.

På skolekontakten.dk kan du hente alle opgavearkene til henholdsvis snack- og økologiforløbet samt lærerark til snackforløbet i undervisningsmaterialet.

 

Hent opgaver til snackforløbet

 

Hent opgaver til økologiforløbet

 

Hent lærerark til snackforløbet

 

 

Hvorfor udarbejder Coop skolematerialer?

Formålet med Coop Skolekontaktens undervisningsmaterialer er at gøre børn og unge mere bevidste om, at de er forbrugere, og at deres valg har konsekvenser både for dem selv og deres omgivelser.

Det gælder således også materialerne her på Coopfoodlab.dk.

Coop Skolekontakten er en del af Coops CSR-arbejde. Coop arbejder for et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug. Det gør vi både globalt, nationalt og i den lokale butik. En del af vores overskud går tilbage til samfundet gennem støtte til aktiviteter inden for sundhed, klima, miljø og etisk handel.